Holocaust verdenen

Prag

Østeuropa

Tysklands vasalstater i østeuropa; Bulgarien, Rumænien, Tjekkoslovakiet og Ungarn oplever en stigende autonomi i takt med Tysklands voksne problemer. Man må stadigvæk producere våben til wehrnemagten og stille tropper til østfronten, men opfyldes disse betingelser lader teknokraterne i Germania en i fred.

Jugoslavien er opløst i småstater og udgør med Bulgarien slagmarken for opgøret mellem Rommels oprører og Hitlers støtter. De klimatiske ændringer har medført problemer, men i forhold til Vesteuropa har de mere tyndtbefolkede samfund mod øst haft lettere ved at klare sig.

De østeuropæiske lande har vent blikket mod deres nære verden og der foregår en hektisk aktivitet landene imellem. Endnu er de lokale konflikter blevet løst med fredelige midler, men det trækker op til krig, både mellem Ungarn og Rumænien, og mellem Tjekkoslovakiet og Kroatien.

Kulturcentret Prag

Hovedstaden i den amputerede tjekkoslovakiske republik er under den kunstinteresserede Statsminister Danchek blevet et tilflugtssted for Europas kunstnere og intellektuelle - en sidste oase for humanisme og oplysning. Gestapo har travlt i Prag, men det virker som om tyskerne ser det som en fordel med alle fritænkerne samlet på et sted.

Selv om tyskerne har forbudt det, opererer der en lille national sikkerhedstjeneste, eller dødspatrulje skulle man måske sige. Prisen for selvstændighed er en meget lav tolerance overfor modstandskamp og opposition - der bliver slået hårdt og kynisk ned på openmundet opsætsighed mod herrefolket. Regeringen i Prag vil ikke give tyskerne en undskyldning til at stramme grebet.

Der florerer et rigt og ekstravagant selskabsliv i Prag, i stormens øje fester man videre som galt det livet. Prag er en magnet for kontinentets rige familier, der må bruge ekstra meget på at være noget i vrimlen. Der er konstant ambassade-receptioner, baller, gallamiddage og andre lejligheder til at svinge fanen og holde facaden.

Rommels forræderi

Beslutningen om at anvende atomvåben under det britiske felttog vakte stor opstandelse i wehrnemagten. Man kunne acceptere bombardementer af bolschevikkerne, der truede med at løbet landet over ende, men det var noget andet med det ariske og kultiverede England, ser blot førte en defensiv krig. Der var allerede før krigen udbredt modstand mod Hitler, men det var svært at mobilisere et oprør så længe Tyskland gik fra sejr til sejr.

I 1949 stod det klart at Tyskland var ved at sejre sig ihjel. Under ledelse af Feltmarskal Rommel startede hæren et oprør mod Hitler. Der blev kæmpet over hele kontinentet mellem SS-enheder og rebelske styrker fra hæren. Rommel anførte personligt et angreb på selve Føreren i Rigskanceliet. Kun i sidste øjeblik blev Hitlers død forpurret af Heydrich, der sårede Rommel så han siden har båret en klap for det højre øje. Rommel flygtede med fly fra Tempelhoff lufthavnen og sluttede sig til sine støtter i Grækenland.

Det forfejlede attentat svækkede rebellernes moral og efter en måneds kamp havde Førerens støtter sejret, dog havde en deling oprører kontrol med Grækenland. Hitler sendte sin bedste panser-arme til angreb, men da styrken stod overfor Rommel i passet ved Thermopylæ skiftede de side. Siden da har kampen raset på Balkan og tysk blod flyder fortsat i broders kamp mod broder.

Rommel er ved at etablere et samarbejde med de østeuropæiske lande, der gerne vil kaste nazismens æg af sig. Rommels plan kræver dog egne atomvåben, der kan afskrække Hitler fra at bruge sit arsenal. For tiden søger rebellernes agenter over hele kloden efter villige sælgere.

Arketype:

Sovjetisk agent

Moskvas fald og Den røde Hærs udslettelse til trods opererer der stadigvæk celler af sovjetiske agenter i Europa. De prøver på alle måder at underminere Det Tredje Rige. Flere af agenterne blev fostret af partiets tophemmelige skole for para-normale talenter. Stalin var meget interesseret i telepatiske evner og Sovjetunionen har forsket intensivt indenfor området siden tyverne.

Plotlinie:

Alliancen.

Spilpersonerne er enten lokale modstandsfolk eller agenter fra en fremmed efterretningstjeneste. I starten vil de blot franarre en tysk General nogle dokumenter til en reception. Generalen kommer dog til at afsløre et overfald, som regeringens dødspatruljer vil gennemføre mod et hemmeligt møde i en gammel knoglekirke udenfor Prag. Mødet er mellem den hedenske Thule Orden og Rommel's tilhængere, de planlægger i fællesskab at snigmyrde Heydrich. De er enige om at Heydrich er mere end menneske og det kræver særlige midler at tage ham af dage. Thule Ordenen vil skaffe mordvåbenet, og rebellerne skal finde Heydrichs banemænd. Spilpersonerne skal gerne få forpurret dødspatruljens indblanding og få mulighed for at overhøre mødet eller infiltrere det.

top