scenarieoversigten

Messe for en Galning

På det psykiatriske plejehjem Mølledal er en mand død. En gruppe efterladte slægtninge mødes på plejehjemmet, og mens de sidder og drikker dårlig kaffe, afbrydes de uventet af et vildt og voldsomt skrig. I en skovhytte står en køn ung kvinde samtidig smilende foran et gammelt spejl. Med hurtige bevægelser skærer hun sine øjne ud. David Riis, som har betragtet hende gennem en kraftig kikkert, gyser uvilkårligt. Meget langt derfra sidder en gudinde og ler stille.

Nogen tid senere finder jeg ved en tilfældighed Davids efterladte notater. - Og sådan begynder det. Velkommen til Galskabens Dal. Befolket af dårer og kættere. Nøglen til dit liv, din fremtid og din fortid er i deres hænder. Et scenarie om tvangstanker, heksekunster, blodets bånd og verdens forestående undergang.

Genrer: Efterforskning, Horror, Drama

System: Systemløst   Antal spillere: 6

Download Messe for en Galning
Alle filer er i PDF-format, og for at læse dem skal man have Acrobat Reader.

Scenariografisk information:
Spillet på Fastaval, 2000
mere om Messe for en Galning på rollespilsbiblioteket Alexandria.dk

scenarieoversigten ·  forsiden