scenarieoversigten

Nibelungentreue

- Et HOLOCAUST-drama på Østfronten om håb og atomgolde stepper.

Germania, december 1951. Det Tredje Riges førerstad er svøbt i en askegrå dyne af sne. Byen ligger knugende tavs i frosten, de tusinde monumenter i marmor, beton og granit jamrer sig højlydt i kulden. To mænd fra de anonyme horder af grå jakkesæt støder sammen.

Simmel: "Goddag, Hr. Weber, går det godt i syttende kontor?"
Weber: "Det går altid godt, hvad med Dem?"
Simmel: "Kunne ikke være bedre ... Der er dog en mindre bagatel. Har De tid et øjeblik?"
Weber: "Alt for en gammel Hitlerjugend-kammerat!"
Simmel: "Det er Kurtz. Ikke en lyd i fire måneder. Det er jo ikke første gang ..."
Weber: "En prekær situation. Luftwaffe kunne klare det med en zeppelin? - Nej, det er næppe tilrådeligt at indblande Görings drenge."
Simmel: "En mission i felten overvejes ... Men kan det tilrådes?"
Weber: "En intern undersøgelse er måske ikke helt af vejen. Men laver I en selvstændig operation, så står afdelingen med ansvaret. Hvis I giver arrangementet en tværdepartementalt præg, så kan eventuelle fejl spilles videre. Det skulle ikke være noget problem at lokke både Abwehr, SD og WVHA med på vognen."
Simmel: "Interessant. Jeg ved lige, hvem vi kan sende ..."

Genrer: Krig, Science-fiction, Thriller

System: Via Prudensiae   Antal spillere: 6

Note: Som supplement til Ask Aggers tre Holocaust-scenarier har vi en introduktion til Holocaust-verdenen, hvori scenarierne foregår. Vi har også et interview med forfatteren.

Download Nibelungentreue
Alle filer er i PDF-format, og for at læse dem skal man have Acrobat Reader.

Scenariografisk information:
Spillet på Fastaval, 1997
mere om Nibelungentreue på rollespilsbiblioteket Alexandria.dk

scenarieoversigten ·  forsiden