scenarieoversigten

Dødedans

Med en svag metallisk klang glider det blanke stål frem. Den lange kappe skubbes til side. Sværdet sender en refleks fra den flakkende gadelampe over i gyden overfor. Et par øjne åbnes og fokuserer. Skiltet til kroen svinger svagt i blæsten. Latter. Den samme latter som for 30 år siden. Som for 100 år siden. Det ru læder føles rigtigt mod håndfladen. Balancen er perfekt. Men der skal ikke flyde blod. Endnu.
- Hej, Wolfgang ...
- God aften, Berger. Hvordan kunne du vide, at det var mig?
- Dine øjne har ikke ændret sig.
- Det har min sjæl ellers.
- Du har ingen sjæl.
- ...
- Skal vi se, om de andre er kommet?

Seks eventyrere samles igen. Kaldet af deres ungdoms mester. Seks mænd forlader deres familier og borgerlige hverv for atter at holde sværdet i hånd. For atter at kæmpe for livet. For kærligheden. Og for Døden. En troldmand. En kriger. En tyv. En præst. En ridder. En barde. Seks tvivlsomme helte og én nederdrægtig niddingsdåd.

Genrer: Romantik, Fantasy, Drama

System: D&D (3rd Ed.)   Antal spillere: 6

Note: Tredje del af Sorte Rose-trilogien - fortællinger fra Warhammer-universet om drømme, kærlighed og døden.

Download Dødedans
Alle filer er i PDF-format, og for at læse dem skal man have Acrobat Reader.

Scenariografisk information:
Spillet på Fastaval, 2001
mere om Dødedans på rollespilsbiblioteket Alexandria.dk

scenarieoversigten ·  forsiden