scenarieoversigten

Dødens Skygge

Vinteren i året, tusmørketiden i døgnet.

Is og sne holder ødemarken fanget i et stålhårdt greb. Ulvene flakker om efter de svage, ravnene slår ned på de døde, og skæbnen indhenter alle.

I dette måneoplyste og trøstesløse landskab rager et sort tårn op af sneen - som en rådden tand i isbjørnens gab.

Bag de tunge granitblokke, der er mærket af ødemarkens hårde vejr, er der stadig liv.

Troldmanden har langt fra forstyrrende elementer udrettet sit hverv og slavebundet dæmoner. Han har aldrig betvivlet sin skæbne og ved, at tiden er inde. Byrden har knækket ham, feberen hærger hans krop. Men han valgte selv sin skæbne, da han stadig var ung - dengang virkede tre år som en lav pris at betale for visdom. Nu er det en evighed.

De andre i tårnet er ikke rede, de har ikke den fornødne styrke til at bære skæbnens byrde.

Lærlingen er ung og uerfaren. Datteren bærer Dæmonen i sig. Livvagten er blevet gammel. Og tårnets tjenende ånd er tjener - ikke mere, ikke mindre.

Med den sorte ridder kommer døden.

En historie om en døende troldmand og hans næres skæbne. Et ansvar, der skal påtages, en blodhævn, der skal fuldføres, en skyld, der skal erkendes, og et kærlighedsoffer, der skal bringes. Skæbnens tunge lod på livets vægt trækker hovedpersonerne med sig i sjælens brønd.

En blodig cirkel skal sluttes ...

Genrer: Intrige, Drama, Fantasy

System: Systemløst   Antal spillere: 6

Download Dødens Skygge
Alle filer er i PDF-format, og for at læse dem skal man have Acrobat Reader.

Scenariografisk information:
Spillet på Fastaval, 1995
mere om Dødens Skygge på rollespilsbiblioteket Alexandria.dk

scenarieoversigten ·  forsiden